Hvad er NADA akunpuktur
- NADA er et enkelt og standardiseret øreakupunktur, som består af fem kinesiske ørepunkter i samspil med en strategi eller anden behandling.
- NADA fungerer udmærket sammen med medicinsk og terapeutisk behandling.
- Metoden betragtes som bivirkningsfri.
- NADA er tænkt både som en hjælp i abstinensbehandling (f.eks. ved stoftrang og abstinenser) samt ved psykiske problemer som angst, søvnforstyrrelser, aggressioner, stress m.m.
- NADA er en sikker metode og kan anvendes her og nu uden at kende til klientens problemer. Samtale er ikke en forudsætning.
- NADA er beregnet til at fungere i et samspil med anden behandling. Selvom metoden kan bruges ved f.eks. akut angst, stoftrang eller uro, virker NADA bedst over et længere tidsrum sammen med andre metoder som f.eks. psykologisk bistand eller recovery-arbejde.
Resultaterne af NADA skal derfor først og fremmest måles på de fremskridt klienten gør over tid. Og ikke kun på den stress-lindrende virkning, som de fleste oplever, medens man sidder med nålene.
- NADA skal forstås som en metode, som gør anden behandling bedre.
Rammerne for NADA-metoden
NADA-metoden er meget fleksibel og kan anvendes i mange forskellige sammenhænge. Ikke mindst i den primære sektor, hvor metoden anvendes lige fra hjemløse på gadeplan til flygtningelejre.
Veludstyrede behandlingsrammer er ikke nødvendige. En simpel stol er tilstrækkelig. NADA kan derfor anvendes f.eks. blandt hjemløse, i flygtningelejre og andre steder, hvor faciliteterne er dårlige.
En NADA-behandling er kendetegnet ved følgende:
- Punkterne lokaliseres som små zoner og er ikke akupunktur-punkter i klassisk forstand.
- Nålene sidder i ca. 45 min. i begge ører. Permanente akupunkturnåle (inkl. ASP) anvendes ikke ved NADA.
- NADA er som udgangspunkt gruppebehandling.
- NADA hjælper klienten med af fokusere og giver indre ro og kontrol. De fleste oplever en umiddelbar symptomlindring (stress, angst, abstinenser m.m.).
- NADA-metoden skal betragtes som hjælp til "indlæring". Klienten øver sig og får hjælp til at at håndtere stress og følelser. Klientens ressourcer er i fokus. Klienterne hjælpes til at opdage indre ressourcer, som de havde glemt de havde. sætter blot processen i gang.
- Tid og ro sammen med akupunkturen er vigtige faktorer, når klienten skal opleve bedre indre kontrol og fokus.
- NADA er non-verbal. Den kan derfor anvendes til klienter, som ikke magter at samtale på nuværende tidspunkt.
Hvor anvendes NADA
NADA anvendes især af behandlere, pædagogisk- samt miljøpersonale som supplement til deres primære klient-tilbud. Metoden anvendes såvel på sygehuse som i den primære sektor. Det kan være behandling af afhængighed, på hospitaler, klinikker, flygtningelejre, socialpsykiatri, kriseterapi, væresteder, shelters, kvindecentre, jobcentre, kriminalforsorgen osv.
NADA-metoden øger effekten af andre terapeutiske metoder, og bruges derfor også i forbindelse med terapeutiske samtaler, kognitiv terapi, mindfulness, gruppeterapi, kropsbehandling og hypnoterapi m.m.
NADA er enkel og meget fleksibel. Klienten skal ikke klæde sig af og behøver ikke berette om sig selv, da metoden er non-verbal. NADA-modellen bruges derfor ved PTSD og til traumatiserede mennesker.
Har du lyst til at læse mere om NADA akupunktur kan du gøre det på NADA-Danmarks hjemmeside.